+45 4580 3333 [email protected]

Bliv frivillig

Du kan gøre en forskel for børn, unge og familier i krise samt i vores forening

 

Hvis du har lyst til at være frivillig, så læs mere om, hvor vi kan bruge dig og dine ressourcer.  Du kan være frivillig hos os på forskellige måder.

  • Du kan blive frivillig rådgiver
  • Du kan blive frivillig i en af vores støttegrupper
  • Du kan blive frivillig blogger inden for relevante temaer
  • Du kan blive frivillig på vores sekretariat

 

Frivillig rådgiver

Vi mangler dig, som har lyst til at rådgive og støtte børn og unge mellem 12-25 år, som har brug for en sparringspartner i de udfordrende år fra teenager til voksen eller børn, hvis familie er i en krise.

Et arbejde som frivillig rådgiver hos Børns-Trivsel er givende og samtidig udfordrende. Du skal have lyst til og mulighed for at give støtte til børn og unge. Du vil opleve, hvordan du selv udvikler dig. Vores team i Børn-Trivsel vil sparre og rådgive dig samt være med i din udvikling.

 

Frivillig i støttegrupper

Vi søger dig, som er i alderen 18-30 år med overskud til at være med til at gøre en forskel. Du er en god lytter, empatisk og positiv i din tilgang til livet og har lyst til at lære og blive udviklet som menneske. Afhængig af din erfaring vil du have mulighed for at deltage i en af vores støttegrupper hver anden uge i Herlev.

Vi står bag dig, så du er ikke alene som ny frivillig. Til gengæld, så har vi brug for at du er stabil og overholder dine vagter. Du skal minimum tage 2 aftenvagter om måneden i vores lokaler på Gammel Klausdalsbrovej 482 i Herlev.

 

Frivillig blogger

Har du erfaring og lyst til at blogge, vil du også have mulighed for det.

 

Sekretariat – efterløn eller pension

Er du gået på efterløn eller pension og føler, at du har masser at byde på, så kan vi bruge dig. Vi mangler ekstra hænder til alt det arbejde, der er i, at starte en forening op. Vi vil meget gerne have hjælp fra dig, der har lyst og tid til at bidrage. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring fra foreningslivet. Vi søger hjælp til de administrative opgaver, hjælp til at søge fonde og midler, vores projekter og indsatser, til bogføring, markedsføring og meget andet.

Hvordan bliver jeg frivillig

Hvis du har lyst til at blive frivillig hos os, så send os en ansøgning på mail, hvor du skriver lidt om dig selv. Skriv også gerne lidt om, hvad du gerne vil arbejde med  du tænker om at være frivillig samt hvad du kan og ønsker at bidrage med.

Kontakt os for at høre mere eller send en mail til [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Share This